Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Citronmåne eller Citronkage m. krydderurter på toppen

Hvis du (også) er en af dem, der har den hemmelige last, at du kan kværne en citronmåne fra tanken, når ingen kigger. Så læs med her. Det her er godt. Er du en af dem, der ikke kan fordrage citronmåne fra tanken, så læs med her - det her kommer du til at knuselske.

Sådan gør du

Du skal have den søde smag i munden. Få åbnet din søde dessertvin, så du kan komme i humøret.

Marcipan kan du jo godt købe, men det er faktisk nemt at lave det selv:

Smid dine mandler i kogende vand. Lad det koge op i et par minutter.

Køl mandlerne og smut dem.

Find en blender/foodprocesser/minihakker frem. Smid dine mandler i denne og hak ultrafint. ALt andet giver du lige et kort opkog i en lille gryde. Det vil sige: lyse sirup,, vandet og din flormelis. Hæld det i din fine mandelmasse. Kør lidt videre og ælt det færdigt i hånden.

Nu skal du have lavet dej 1: Rør/pisk din marcipan, sukker og smør sammen. Det skal have en jævn struktur. Derefter tilsætter du et æg ad gangen. Når ægget er fuldt optaget i dejen, så tager du næste æg. Efter det sidste æg lader du det stå og hvile; og så går vi i gang med dej nummer 2.

Pisk sukker, flormelis, smør og dine vaniljekorn sammen til du har en let og luftig dej. Derefter først æggene og så æggeblommerne. Efter hvert æg/æggeblomme skal massen røres ensartet inden den næste kommer i. Sigt mel og bagepulver i massen. og rør rundt. Rør saften fra to citroner og fint revet skal fra en citron i massen.

Rør dej 1 og dej 2 sammen. Den skal være ensartet.

Kom dejen i en smurt springform med bagepapir på bunden og sæt den i ovnen. Ca 45 minutter, men tjek med en kødnål i midten hvert 5. minut fra 40minutter og frem.

Nu skal der laves glassur. Pisk flormelis med saften fra en-to citroner. Pisk citrontimian med i.

Lad den køle lidt ned og hæld glassur over. Hak gerne lidt ekstra krydderurter (rosmarin og timian) og put over. Som du kan se på billedet foretrækker jeg lidt mindre glassur.

citronmåne med marcipan

Dej 1

150 gram (hjemmelavet) marcipan (115 gram mandler, 25gram lys sirup eller glukose sukker, 30gram formelis, 20 gram vand)

80 gram sukker

50 gram økologisk smør (skal have lokaletemperatur)

2 æg

Korn fra en vaniljestang eller ca 1 ret stor teskefuld med vaniljepulver

Dej 2

3 økologiske citroner alt efter størrelse

250 gram økologisk smør (skal have lokaletemperatur)

250 gram sukker

3 æg

3 æggeblommer

250 gram hvedemel

1 teske bagepulver

Glasur og topping

1 håndfuld stilke af frisk citrontimian og rosmarin

1 Citron

100 gram flormelis

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2025 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.