Det tager ca. 30min fra du starter til du er færdig, så få bare hældt det glas vino op til kokken!
- Start med dine asparges. De skal renses, skrælles (kun de hvide) og knækkes. Du knækker der, hvor den selv knækker, når du bøjer aspargesene. Du kan gemme endestykkerne til en suppe i fryseren.
- Find en pande frem, der kan gå i ovnen. Smelt 50gram smør med lidt olie og put hele havtasken på ved lidt over medium varme. Drys lidt salt og peber ud over fisken.
- Tænd ovnen på 180 grader
- Smid de nye kartofler i kogende vand sammen med en håndfuld dild og en masse salt. Forvent ca. 10-15 minutter. Men tjek et par gange. Lidt bid skal der gerne være tilbage i kartoflerne, når de er kogt.
- Imens kartoflerne koger løs vender du tilbage til (2) og passer på din fisk. Vend den med kærlighed og hæld løbende smørret over fisken.
- Find en kødnål frem og stik den ind i midten af fisken. Lad kødnålen kort hvile på overlæben. Den skal have varme.
- Efter 5-6 minutter med fisken på panden sætter du hele herligheden ind i ovnen. Efter tykkelse skal den have mellem 5 og 10 minutter mere. MEN husk at tjekke med kødnålen. Kødnålen skal være lun, men pas fisken ikke får for meget.
- Smid dine asparges i kogende vand. Start med de hvide der skal have 3-4 minuter. De grønne skal blot have 1-2 minutter. Husk vandet skal være saltet.
- Brun det sidste af smørret på en pande.
- Tag fisken ud og lad den hvile i 3-4 minutter.
- Imens fisken hviler kan du med fordel lige smide dine tallerkener ind i ovnen, så de får lidt varme.
- Mos kartoflerne let og bland lidt af den brunede smør ind i kartoffelmassen. Du laver ikke kartoffelmos, men mere knuste kartofler.
Det hele anrettes på de lune tallerkener (pas på når du tager dem ud af ovnen, at de ikke er blevet meget varme). Slut af med de rå ærter, revet peberord, et skvat rigtig god olivenolie, masser af karse og lidt friskkværnet peber.
Hvad Drikker Man Til Havtaske med asparges, nye kartofler og peberrod?
Til en ret der er en konge værdig skal der også en vin til, der er en konge værdig. El Paraguas’ topvin Sombrilla laver de meget få flasker af om året. Nu tænker du 30oish for en hvidvin fra Galicien??? Ja, siger vi bare. Blot en enkelt gang. Lidt fedme og syre fra ønologen der har vundet et hav af priser. Vinen er perfekt til retten.