
Perfekt til chili og salt - hvem sagde soja?
228,00 kr.
Det var faktisk en Viré-Clessé, der fik os på sporet af Jean-Pierre og Quentin Michel. Vi var i Mâcon for at besøge Nicolas Delfaud og smagte helt tilfældigt Michel på en restaurant. Det blev begyndelsen på endnu et bekendtskab i Bourgogne.
Familien holder til i Quintaine ved Clessé, hvor den arbejder med gamle vinstokke, økologisk dyrkning og håndhøst. Her får druerne lov til at modne ordentligt, og det kan smages. Terroirs de Quintaine er et skridt op i koncentration og dybde i forhold til Terre Blanche.
Her er moden pære, fersken, citrus og hvide blomster. Vinen har en generøs, næsten cremet mundfornemmelse, men samtidig en vis friskhed og kalket karakter, der holder det hele på plads.
Og så er der historien om restsukkeret, for det er her, at Clessé-vinene virkelig kommer i spil.
Viré-Clessé er blandt andet kendt for vine med en anelse restsukker, og det er en interessant del af områdets vinhistorie. Hos Michel møder vi vine med omkring 2–4 gram pr. liter. Så altså stadigvæk helt tør. Det er ganske lidt og giver ikke i sig selv en sød vin, men kan være med til at understøtte vinens fylde og runde mundfornemmelse. Specielt Quintaine spiller flot med på restsukkeret.
Det interessante er kombinationen af moden frugt, fylde og frisk syre. Her er vi langt fra den helt stramme og slanke stil, som mange forbinder med chardonnay fra eksempelvis Chablis eller Macon. Michel lader også vinen ligge 2 år sur-lie, så du virkelig får en struktur og noter, der bare er flot balanceret.
Det er sydlig Bourgogne med masser af karakter.
Hvad Spiser Man Til Quintaine?
Nu skal der mere mundfylde på din tallerken. Også gerne det mere salte hjørne eller chili. Thai og sushi er begge gode eksempler på mad, der virker godt her.
228,00 kr.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.