
Rosé til maden, når du skal bruge lidt dybde og kompleksitet
175,00 kr.
Sergi Colet afprøver og tester hele tiden. Her en nyfortolkning af husets Gran Cuvée, hvor blendet og tilgangen er ændret markant fra 2020-årgangen.
De +40 måneder sur lie på flasken sætter tydelige lækre spor af autolysen i vinen. Det gør den oplagt til mad, hvor der også er lidt bagværk med. Gerne som butterdej.
Sergi Colet holder til i Penedés, hvor der skabes vine der afspejler terrior. Gården ligger nordvest for Villa Franca - og dermed er vi i Penedeès Central og zonen Turons de Villa Franca. Dyk ned i kort og zoner lige her, og læs mere om Colet her.
Colet var banemand bag Classic Penedès, hvor en gruppe på omkring 18 gårde har meldt sig ud af D.O. Cava og etableret et regelsæt under D.O. Penedès. Fokus er på terroir og økologi - understøttet af strammere regler som høstår og dato for degorgement på flasken samt minimum 18 måneder sur lie på flasken og alt laves på Champagnemetoden.
Her leges der mest med internationale druesorter som er helt klassisk for bobler Selvom det er Champagne-druer, så er det her jo slet ikke Champagne. Området er varmere, og det kan naturligvis smages. Her er mere modne frugter og dybde - og igen væk fra autolyse-legene, der dominerede 2020. her er vi i Penedes! med et klart mineralske udtryk. Skinkontakten er nærmest ikke eksisterende i denne årgang, og farven er også mere neutral end tidligere.
Selvom der er mange måneder på bærmen, så stiller Sergi flaskerne på hovedet i lange perioder. Det mindsker noterne fra autolysen og sætter terroir i spil - for det er hvad Colet handler om: Penedès.
En anderledes og lækker boble som du meget fint kan sætte på bordet til en forret, hvor du har lidt svin med eller et tapasbord. Kan også bruge den til fiskeretter, specielt hvis du kan få indarbejdet lidt butterdej. Lav en tartelet med fisk og rejer i saucen.
175,00 kr.
