Gamay – frisk, syre, frugt.
150,00 kr.
Gamay bliver den dominerende røde drue, når vi bevæger os lidt syd på i Bourgogne; og bliver dermed den anden røde drue i Bourgogne. Ofte overset og undervurderet i forhold til pinot noir, hvilket er synd og uhyggeligt uretfærdigt. Gamay er en helt unik drue, der kan tryllebinde, når den behandles med respekt. På mange måder minder den faktisk også lidt om pinot noir.
Her er druerne kommer i hænderne på Nicolas Delfaud. Nicolas har hurtigt udviklet sig til en husfavorit her hos HvadDrikkerManTil. Vi fandt Nicolas ved et tilfælde, da vi i en vinbutik lidt uden for Sologny brokkede os over, hvor svært det er at finde god og økologisk Bourgogne – hvis det ikke skal koste en bondegård. Ekspedienten i den lille vinbutik fortalte os, at vi da bare burde køre op til Nicolas, der startet for sig selv for et par år siden. Vi fik et telefonnummer, ringede til Nicolas og tilbragte en fantastisk eftermiddag på en lille gård ved enden af en lang snoet vej på toppen af bjerget ved rue de Láncienne cure. Resten er historie som man siger.
Planterne blev sat i en jord præget af ler og kalksten imellem 1975 og 1977. Marken er øst vendt og planterne står i en højde af ca. 420m højde.
Håndplukkes og masceration i helklaser i 2 uger i cement hvorefter druerne presses pneumatisk. Fermentering med naturgæren og vinificering på stål og gamle tønder. 6 måneder. Byder på overraskende 14% alkohol – det skjules fornemt, men er med til at skabe den ranke profil. Masser af mørke røde bær og syre. Farven er dyb – præcis som smagen. Et pænt lagringspotentiale.
Efter en let filtrering er vinen flasket lidt senere i 2021 end 2019’eren blev i 2020. 2020 byder på mere rå frugt. Igen et lille mesterværk fra Niolas’ hånd med lidt funk i næsen.
Tatar er oplagt. Ravioli med svampe og friske krydderurter på toppen eller måske vildt, fjerkræ eller til en vegetarret.
150,00 kr.
Du har ikke tilføjet noget til kurven.