130,00 kr.
Imens du venter på den kommer tilbage, så prøv Albamars 100% godello. Prisen er lidt højere, og det er kvaliteten også
100% godello fra det lidt oversete DO i Galicien, Valdeorras. Overset, hvis du ikke nødvendigvis er blandt de mange nye godello-fans, der løbende kommer til. Valdeorras er nemlig godellos hovedstad, og det er naturligvis også her Iria Otero finder druerne til den rene godello-most.
Vinmarken, Rubia, ligger i Ourense-provinsen i nogle hundrede meters højde. Jorden er skiffer og schist - det betyder også, at den meget nedbør hurtigt forsvinder fra vinmarken. Planterne er mellem 25 og 40 år gamle og står i buske med god plads til at folde sig ud.
Alt er økologisk og i kælderen er det minimal intervention, der som altid præger Irias vine. Mosten har ligget på stål og med gærrester i 4. måneder. Det kan mærkes på teksturen og skaber en lækker blød og lidt modstandsdygtig most, der fremstår helt naturligt i glasset.
Det her er godello i ren form. Du finder de klassiske karakteristika for druen, og terroir spiller også klart ind her. Både i smag og konsistens.
Iria er hurtigt blevet favorit hos os, og hun har vine i flere af Galiciens DO'er - ikke minst blend'et fra Ribeiro, Cosco, der har ligget på kastanjefade.
Malo er undertrykt, og derfor er der også tilsat en smule svovl i forbindelse med at mosten uklaret og ufiltreret er flasket. MICA fremstår olieret, med smag af hvide frugter med mineralitet og en elegant let vegatal afslutning.
Her må du gerne tænke fennikel ind i maden. Generelt er grøntsager genialt til godello'en. Også rejer og hvid fisk på grill vil være godt.
130,00 kr.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.