Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere

Påskebordet adskiller sig en smule fra både Pinse- og Julebordet. Forskellen skal hovedsageligt findes i Påskens symboler, hvor både ægget og lammet er dominerende. Påskeægget kan ifølge diverse historier på nettet identificeres helt tilbage til middelalderen, hvor gejstlige velsignede påskens bord – herunder ægget. Ægget er i øvrigt også et frugtbarhedssymbol.

Lammet er symbolet på JK, men kan også føres tilbage til det gamle testamente, hvor Gud beordrede slagtning af et lam. Det er en af årsagerne til, at vi spise lam, når det er Påske.

De gode historier bagved både lammet og ægget skal naturligvis med på bordet, men et velfungerende Påskebord skal starte med silden – og have snaps velplaceret rundt omkring på bordet.

Sild kan laves på mange måder, og der skal gerne være tre-fire forskellige på bordet. Her er to gode muligheder:

Sild på grill. Lavede dette første gang efter en tur til Portugal, hvor grillede sardiner med kogte kartofler findes mange steder. Det smager fantastisk og så er grillen også tændt – det kan du bruge til andre sjove opskrifter på dagen.

Stegte sild. Her med chili og kanel. Egentlig en nem måde, at få lavet lidt mad i forvejen på. Kan med fordel laves en eller to dage inden frokosten skal indtages.

Lidt inspiration fra det franske kan føre dig omkring en rillettes af svin. Det er en simreret, som tager lang tid, men det meste af tiden går alene med at kødets struktur nedbrydes i gryden. Med Dijon og surt som tilbehør er dette en fantastisk spise.

Du kan også gå den lidt mere avancerede vej, og lave æbleskiver med rillettes. Æbleskiver er naturligvis lidt mere julet – og hører måske mest hjemme på netop julebordet. Men med knust rødbedegele (eller chilisauce) og eddikepulver til har du skabt en komplet illusion om det søde køkken i det salte hjørne. Plejer at give lidt god snak rundt om bordet.

Nu skal du have noget æg på bordet. Her lavet som italiensk frittata med kål. Kål er stadigvæk til at få fat på, så få lavet en eller to, hvor farverne kan spille sammen.

Efter ægget skal der lam på bordet. Har tidligere lavet rullet lammeslag med tørrede frugter og så på indirekte grill i en del timer for at nedbryde slaget. En anden mulighed, hvor grillen også skal bruges, er naturligvis lammekølle.

Den kan du servere med frisk salat og kartofler i saltdej.

Hvis I er meget kødglade, så lav en porchetta ud over lammekøllen. Det begynder at blive lidt vulgært – men omvendt kan en Påskefrokost fint strække sig over 8-10 timers spisen og snakken rundt om bordet. Og de 360 grader af flæskesvær sidder altså bare lige i skabet.

 Ost og sødt skal der også til – og så begynder mætheden givetvis at sænke sig over bordet.

Husk det skal drikkes mange øl og snaps til den fede mad.

Når du dagen derpå vågner med behov for salt og fastfood, så lav din egen shawarma af resterne fra køllen – min opskrift på chilisauce ala shawarma er lige her.

God fornøjelse

Den mest farlige afhængighed er den som kommer, når du egentlig ikke venter det!

Min seneste afhængighed bygger på friske landæg. Jeg havde ikke set den komme – hvilket jo i bund og grund er lidt naivt ud fra tanken om, at friske æg, som smager 10 gange så godt som gode æg fra supermarkedet, naturligvis skal gentages igen og igen og igen!

Min nyfundne ægge-pusher (Nordtoft gård) dyrker desværre kun æg på hobbyniveau, og så er halvdelen er hønsene tilsyneladende skruk hele tiden. MEN de æg som lægges den anden halvdel af tiden er hele fænomenale!

Den bedre halvdel og jeg var i Madrid for ikke så længe siden, og der var en af de bedste spiseoplevelser en ”løbende tortillas” – så da jeg fik overrakt 10 friske landæg, var planen klar: Tortilla med kartoffel, svampe og røget paprika!

Portionen var tænkt som aftensmad til to personer to aftner i træk, men må blankt indrømme at det hele blev spist den første aften – sammen med en skål salat, lidt brød og en flaske Rioja.

Du finder opskriften lige her. God fornøjelse.

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2024 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom

Du har ikke lagt noget i kurven endnu.