Skip to content

Vingården arbejder efter bæredygtige principper eller er økologisk

Domaine Nicolas Delfaud

Macon Verzé, Le Bien Heureux, 2018

Macon Verzé | Frankrig

Lækker cremet og økologisk hvidvin fra Macon. Perfekt til hvid pizza, kalv eller pasta med laks.

159,00 DKK/stk

På lager

Køb nu og optjen 3 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK

Vi anbefaler disse opskrifter

3 hurtige om

Domaine Nicolas Delfaud

Nicolas Delfaud bruger egne marker
Vingården er økologisk og blev etableret i 2015
Nicolas arbejder minimalistisk i kælderen

Beskrivelse

Det er tit ved et tilfælde, at vi støder på de nye og unge huse, der endnu ikke er slået igennem, men som har stort potentiale. Nicolas Delfaud fandt vi alene fordi, vi i jagten på god vin i Bourgogne faldt i snak med en indehaver af en lille vinbutik i Macon-området. Vi brokkede os lidt over, hvor svært det er at finde ukendt god vin, der ikke koster for meget. Der blev navnet Nicolas Delfaud nævnt, vi fik et telefonnummer, aftalte et møde med Nicolas, smagte på vinen i laden og resten er historie – som man siger.

Nicolas Delfaud sendte første årgang på gaden i 2016. Der var tale om meget få flasker fra det netop etableret Domaine, som ligger på toppen af en bakke i Verze. Nicolas har igennem mange år arbejdet med vin, men med de 4 hektar han anskaffede sig sammen med den lille vingård, var en gammel drøm der gik i opfyldelse: at lave egen vin.

Nicolas laver tre hvide og en rød. Den røde er på Gamay og de hvide på Chardonnay. Le Bien Heureux – der betyder noget i retning af “meget glad” eller “den store glæde” – er den eneste af de tre, der ikke er lavet alene på stål. I Le Bien ligger en del af druerne på stål og en større del på store gamle tønder. Det giver en flot og lækker tekstur.

Druerne høstes ved håndkraft og gæring sker ved naturlig gær.

Smagsprofilen er rig, rund og tør. Det er tydeligt, at vi er i den sydelige del af Bourgogne. Det vil sige en lidt mere moden frugt, men stadigvæk tør og med flot struktur som er cremet og rund. Åben gerne flasken 30-45 minutter inden I spiser, da vinen udvikler sig flot over den første time, og ellers kan virke en smule kort i smagen

Nicolas Delfaud arbejder økologisk, tilsætter minimal svovl og forventer at have øko-certifikat per 2019-høsten. Det her er ganske enkelt en lille ny up-and comming vinbonde, der laver under 10000 flasker om året.

Hvad Drikker Man Til Le Bien Heureux?

Kalvekoteletter på grill, laks og pasta, grillet kylling, rejer med lidt spicy tilbehør.

Fakta for vinnørden

Land
Frankrig
Område
Macon Verzé
Vinhus
Domaine Nicolas Delfaud
Vinmand
Nicolas Delfaud
Druer
Chardonnay
Landbrug
Økologisk - certificeret per 2019-høst
Serveringstemperatur
8-10 grader
Alkohol
12,7%
Allergener
Indeholder sulfitter
Smagsoplevelse
Tør - men cremet, rund og med modne frugter
Næsen
Mineralsk og blomster
Størrelse
0,75l
Produktion
Under 2500 flasker
Gemmepotentiale
Kan gemmes i op til 8 år fra høst året

159,00 DKK/stk

På lager

Køb nu og optjen 3 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK