
Bare toplækker Macon!
215,00 kr.
Saint Véran er Nicolas Delfauds top-vin; og dermed bliver det den 3. hvidvin fra Nicolas hånd.
Nicolas' lille tildeling af marker ligger nordligt for Poully-Fuissé, hvor jorden er præget af ler og kalksten. Generelt betragtes Saint Veran som noget af det bedste i Macon, men dog ikke så kendt som Poully-Fuissé. Det betyder også, at vinene fra Saint Veran er prissat et godt stykke under prisniveauet, som du finder på PoullyF, men når Saint Veran er godt, så er det altså fuldt ud på højde med godt PoullyF.
Nicolas Delfaud sendte første årgang på gaden i 2016. Der var tale om meget få flasker fra det netop etablerede Domaine. Nicolas har igennem mange år arbejdet med vin, og med de 4 hektar han anskaffede sig sammen med den lille vingård, var det en gammel drøm der gik i opfyldelse: at lave egen vin. I dag har han lige under 6 hektar i alt.
Nicolas laver i alt tre hvide, en petnat og en rød. Den røde og boblerne er på gamay. De hvide er alle på chardonnay.
Saint Veran La Boisserole er topvinen. Druerne står højt i 400meters højde, hvilket gør det muligt for Nicolas Delfaud at fremstille en vin, der afspejler Nicolas' basale tilgang til vin: præcis og afdæmpet, men som også tydeligt er burgundisk med mere fylde og fadnoter. Duften er ren (mellem hvid blomst og mandel), intensiteten sitrende, og afslutningen frisk og mundvandsfremkaldende, og den er et flot eksempel på, at du godt kan købe flot hvid Bourgogne uden at skulle tale med din bankmand først. Det her smager af meget meget mere.
Druerne er sat i 1980. Druerne håndplukkes, presses og fermenteres med naturlig gær, inden vinen ligger på stål og emaljerede kar i i omkring 9 måneder. Det er lidt mindre end tidligere, og vinen fremstår også mere rank og frisk end tidligere årgange.
Smagsprofilen er slank, intens og med krop. Du får også et let reduktivt udtryk.
Nicolas Delfaud arbejder økologisk, tilsætter minimal svovl og filtrering sker ved brug af tyngdeloven.
Her er under 1 gram restsukker i per liter. Drik den til røget fisk/kød. Torskerogn vil være flot med mayo eller en fladfisk i ovnen.
215,00 kr.
