Seriøs gamay fra Fleurie
255,00 kr.
Les Labourons er kernen hos Anne-Sophie Dubois. Det er her, på de stejle granitskråninger nord for Fleurie, at hendes mest seriøse og terroirdrevne vine bliver til; og Les Labourons er også bare en spændende indgang til Anne-Sophies vine.
Marken ligger højt, omkring 400 meter, med vest/sydvestlig eksponering og gamle gamay-stokke plantet i sandet rosa granit. Det er et sted, som flere lokale betragter som noget af det bedste terroir i hele Fleurie.
2022 er en varm årgang, men højden og granitjorden holder vinen rank og levende. Anne-Sophie arbejder med hele klaser, spontan gæring og ekstremt lav intervention i kælderen. Bare ren frugt, struktur og terroir.
Semi-corbonic masceration og 13 måneder på brugte fudres.
Her er frugten mørkere og mere koncentreret end i hendes øvrige vine. Du får kirsebær, brombær, tørrede blomster, sort te, skovbund og knuste sten, mens tanninerne er fine og lange. Der er både dybde og elegance, og vinen udvikler sig konstant i glasset. Det her er ikke den stereotype lette Beaujolais. Det er gamay med seriøsitet, spænding og lagringspotentiale, men stadig med den saftighed og energi, som gør Fleurie så dragende, og som er blevet et tydeligt kendetegn på Anne-Sophies vine.
Vi skal have gang i de lidt mere mørke smage. Prøv Coq au vin, braiserede retter, vildt, svampe eller modne oste.
255,00 kr.
