Alicante er ved at blive et mere og mere populært rejsemål, og det giver rigtig god mening. Der er varmt langt ind i efteråret, stranden er lækker, det er forholdsvist nemt og billigt at finde flybilletter, og så er den forholdsvise lille by nem at finde rundt i; og når du først har styr på byens opbygning og kommer lidt væk fra turistområdet, så er der lige pludselig et væld af lækre steder, hvor du kan spise og drikke.
Om dagen er der også virkelig gode muligheder for udflugter. Både med bil og med cykel – alt efter dit temperament, men hvis du er til landevejscykling, så husk pedaler og cykeltøj. Du er kommet til et smukt og bjergrigt område!
I september 2022 blev Alicante brugt som en kombination-lokation. Dels som base i forhold til at besøge et par vinhuse i området og dels for at nyde den spanske sensommer. Byen – som kan virke lidt turistet og overfladisk, hvis du bare lige kigger på den – har et ekstra lag, som du ikke må snyde dig selv for. Hermed et par tips fra en vinmands uge i Alicante.
Først og fremmest skal du være obs på, at byen er større end de hoteller og restauranter, som du finder tæt ved stranden. Området er hyggeligt, og du vælter dig i turister (også mange spanske), men fordelen er, at du reelt kan bo så tæt på stranden, at det ganske enkelt er en fornøjelse. Risikoen er dog, at du ikke bevæger dig væk fra området, og dermed ikke finder de mere lokale områder – og du skal altså lidt mere omkring, end hvad der lige er omkring strand-bydelen! Men du kan med fordel bo tæt ved stranden. Det er altså lækkert at stå op om morgenen og efter 3min er på stranden, imens du stadigvæk småsover.
Spisestederne tæt på stranden kan også lidt. Der er nogle oplagte turist-restauranter, som har et ok tapaskort, men prøv også at gå på Bar Manero. Det ligger tæt på stranden, men du er stadigvæk i turistområdet. Bemærk at der er to forskellige Maneros i Alicante (og en i Madrid), så når du bestiller bord, så skal du bestille på Bar Manero. Du kan også droppe forbi og satse på en plads i baren. Der er ikke mange pladser, men specielt hvis du kommer inden kl. 20.00, burde det være muligt. Vinudvalget er præget af deres egne brands, men de har også lækre vine fra blandt (vores egne helte) EL Paraguas, Rafael Palacios og det lille kulthus Marañones, Bar Manero er en lidt up-scale vinbar møder tapasbar møder købmand. Her er kortet meget mere varieret end på de mange andre tapassteder i byen, og du kan få prøvet nogle af lokale specialiteter, hvor tørret fisk er centrum. Bestil en Manzanilla Pasada til den tørre og salte tun. Starten på måltidet bliver ikke bedre!
Den tørrede fisk er et absolut fyrtårn i den lokale gastronomi. Kan kun anbefale at få det prøvet, og husk Sherry er perfekt til dette.
Midt imellem strandkvarteret og centrum finder du PIS PAS. Fin lille restaurant, der laver gode salater og lidt anderledes tapas. Du sidder ude på et stort fortov, hvor en stor rundkørsel ligger. Her er der masser at se på, støjniveauet er fint, og maden god uden at være fantastisk. Vinkortet helt ok – de har bl.a. en 100% Macabeo fra Amaia Flor. Økologisk og lækker med noter af børnetyggegummi i afslutningen. Absolut et godt glas – og flasken er hurtig tømt i godt selskab.
Chaflan ligger i samme rundkørsel som PIS PAS, men overfor. Om aftenen er det svært at få plads udenfor, men stemningen indenfor er også fantastisk, så det gør ikke så meget. Det var uden tvivl været en af de bedste mad-oplevelser i Alicante på turen! Her er maden baseret på det lokale køkken. Der er masser af retter, hvor udgangspunktet er tørret fisk. Det giver virkelig umami. Vinkortet er godt, ikke så meget lokalt, men hvis du kan leve med hvid Rioja, tør og saltet Rias Baixas og Manzanilla (det var de tre vine vi prøvede den aften), så er du i gode hænder.
La Pucelana er et vermuteria, hvor du kan få nogle gode (også lokale) vermouths på glas – og at deres tapas så også er gode, gør ikke oplevelsen mindre kedelig; du skal bare huske at passe på: alkoholstyrken er lidt højere end i vin, så der kan hurtigt kommer gang i festen. Hvis du er til de let bitre oplevelser, men ikke ønsker den høje alkohol, så prøv valencia-baseret La Comarcal med Grillat, hvor der er tydelige bitterstoffer i vinen.
Når der ikke er flere penge på dit VISA så smut på Tapa-Caña (D’Tablas). Den ligger på Calle Rafael Altamira; og her er hele konceptet, at tjenerne går rundt med store serveringsfade, hvorfra du vælger dine tapas. De ligger alle på nogle små træplader, som de samler sammen bagefter og så betaler du efter antallet af plader og tomme glas på dit bord. Her spiser og drikker to personer for 30-35euro. Kvaliteten og udvalget er måske ikke helt i top. Men det ER pengene værd, og en sjov oplevelse.
Har du for mange penge tilbage på dit VISA, så kan du overveje EL Portal (Krug amabassadør). Vores besøg var lidt blandet, men fik blandt andet en lækker tun-tatar og vinkortet er også godt – men det er dyrt. Omvendt er lokalerne virkelig flotte – en bar/tapasbar, som du ikke bare lige finder i DK.
Det ultimativt bedste sted vi var på under hele turen var også i Alicante. Vi fik tippet af det vinhus der faktisk var årsagen til hele ture: Javi Revert/La Comarcal. en absolut top vinmager, som jeg har jagtet i flere år. Brugte en dag hos ham i La Font, og nu er vinene endelig i Danmark. Det er Valencia som det var i gamle dage. Low-intervention, terroir, syre og frugt. Stedet hedder Restaurante nou Manolin. Igen masser af tørret fisk, men også torske-fritter med en citron mayo, som man kun kan drømme om, friturestegte små hele fisk, og et stærkt vinkort!
COD Frittes er baseret på brandade, men hvis du er til kugler på torsk, så prøv dem her, eller hvis du mere er til makrel, så er det den her du skal prøve hvorefter en normal dansk makrelmad aldrig bliver det samme igen!
Når du ikke er på stranden, bar eller restaurant, så skal du naturligvis på madmarkedet i Alicante: Mercado Central de Alicante -her finder masser af tørret fisk, som netop er en af de helt store spise i området. Det smager fantastisk – og giver dig afgjort lyst til at få i noget dabs eller bakskuld, når du kommer tilbage til Danmark.
Oven på Mercarda de Central ligger der i øvrigt et fint lille cerveceria, hvor du kan nyde simple tapas og gode øl fra fad til små penge. De stegte sardiner er perfekte!
Sidst men ikke mindst så slipper du naturligvis heller ikke for at gå en tur op ti Borgen. Bemærk den først åbner omkring kl. 9.30-10.00, så hvis du ikke vil stå der tidligt om morgenen og se lidt dum ud, så tjek åbningstiderne. Når du først er på toppen, så er udsigten over byen og havet perfekt!
Med andre ord er der virkelig ikke mange undskyldninger for ikke at få en fantastisk uge. Bemærk når du bestiller rødvin, så er det meget monastrell-druen du får i glasset. Det kan blive meget varmt og voldsomt; og selvom der er små vinhuse, der leger med druerne, så er det mest kraft, saft, fad og alkohol som du løber ind i. En af undtagelserne er dog vores egen Julia Casado der laver vine på monastrell og garnacha omkring DO Bullas i 800-1000m højde. Prøv hendes monastrell lige her. Julia tilsætter ikke svovl og er virkelig igang med at få de glemte lokale druer frem i lyset.
Inden du drager af sted, så får du lige de sidste hurtige tips her:
1) Patatas bravas i Alicante er ikke, som du kender dem fra andre steder. Her er det lidt mere som nachos. På godt og ondt.
2) Fondillon er en lokal vintype, der laves lidt som de mørke, tørre samt halvsøde sherrytyper. Ret spændende, så prøv det og læs mere lige her! Druen monastrell er dominerende.
3) Pas på gaden Calle San Francisko. Den er hyggelig, men specielt restauranterne nede i bunden tær ved Plaza Portal de Elche er meget præget af turisme og dårlig kvalitet. En undtagelse er dog Chico Calla. God mad og god vin – og mulighed for at sidde i baren og få lidt godt.
God tur! – og husk at prøve vores vine fra området – lover det er noget at det bedste, som du kan finde i sydøst Spanien!
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.
