Minimal intervention og 11 måneder sur lie
165,00 kr.
Albarino og minimal intervention.
I takt med at Rias Baixas bliver mere og mere hot, så sker der altså nogle virkelig spændende ting i Rias Baixas. Det er Iria et tydeligt bevis på. Irias bud på en naturlig albarino er noget af det tætteste, som du kommer på en ren naturvin fra området. Men slet ikke funky på nogen måde!
På grund af beliggenheden og den meget store regnmængde (2-3 gange så meget som i DK), så er naturvin ikke set ofte i Rias Baixas, men der er nogle få dygtige producenter, der leger med aspektet. Iria Otero er en af disse.
Iria har tidligere lavet vine for andre vinhuse, bl.a. i Ribeira Sacra, men i 2015 startede Iria egen vinproduktion. I dag laver Iria vine i fire af de fem DO’er, der er i Galicien, men Sacabeira var Irias første vin. Den er på 100% albarino og druerne stammer fra tre små parceller, der hver i sær er med til at give vinen personlighed. Alle parceller er fra Val de Salnes og alle dyrkes økologisk og efter bæredygtige metoder. Den yngste er 34 år gammel og den ældste er 51 år gammel. . Udbyttet er lavt og ligger helt nede på 4500kg/HA for den parcel, hvor udbyttet er lavest. To af parcellerne ligger nærmest på stranden, og den sidste af de tre ligger lidt længere inde i landet. Sammen byder de på terroir, der udviser salthed, hvide blomster, æble og citrus.
Mosten ligger på bærmen i 11 måneder. Det er lidt længere for 2022 end for de forrige årgange, men med minimal omrøring, da det er konsistens fra bærmekontakten, som Iria ønsker og ikke smagsnoterne fra bærmen, da Iria jagter friskhed. 2021 er lidt mere floralt end 2020. Der er blokeret for malo ved hjælp af svovl, og dermed er der mere æblesyre tilstede.
I glasset ender du med at have en ren, crisp, elegant og syrerig vin, der byder på en flot mundtekstur. Den friske æblesyre byder dermed op til dans sammen med en lækker viskositet.
Iria arbejder ud fra to perspektiver: tilbring så meget tid i marken, som muligt; og så skal din kælder være REN HELE TIDEN. En filosofi der i øvrigt er udledt af en ph.d. indenfor ønologi, som Iria naturligvis har taget. Iria har ganske enkelt styr på det!
Iria jagter vine, der kan gemmes og har en vis holdbarhed med sig, men selvom du fint kan gemme den i 8-10 år, så kan den også drikkes nu.
Nu skal der skaldyr på bordet. Med 2021 kan du vælge mellem de lidt sødlige noter, men fjordrejer med en chilimayo vil være et frækt match. Kan også bruges til tomatsalater og andre syreholdige retter.
2022
Parker/Wine Advocate: 92P "The Albariño from Rías Baixas 2022 Secabeira feels a lot more aromatic and exuberant than the whites from Ribeiro. The 2022 has a riper profile, with notes of hay, straw and yellow and white fruit, but keeping 13.1% alcohol and a pH of 3.16 coupled with high acidity (7.9 grams of tartaric acid per liter of wine). It's medium-bodied, with granularity and a long, dry and tasty finish. 5,244 bottles produced. It was bottled in September 2023 after one month in tank but without going through malolactic fermentation."
165,00 kr.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.