Perfekt back-up vin til når du pludselig får lyst til at hente sushi
145,00 kr.
Hvidvin fra Galicien er typisk et stærkt bud til sushi, blæksprutte eller skaldyr, for i Galicien laver de nærmest ikke andet end at spise skaldyr og drikke hvidvin til. Vel at mærke deres egne vine, der er præget af at ligge så tæt på Atlanterhavet, den forholdsvise store mængde nedbør i området, de store floder der dominerer landskabet og naturligvis deres lokale druer. I Ribeiro er hoveddruen treixadura og floden her hedder Sil.
Tempo do Agas er et flot eksempel på en af disse vine. Den er lavet af Felícisimo Pereira – og er nærmest et garageprojekt fra Pereiras side af, men vinen afslører hurtigt det tårnhøje niveau, som Pereira arbejder med, selv på et lille sideprojekt til El Paraguas, hvor Pereira udgøre den ene halvdel.
El Paraguas har udviklet sig til en af mest fremtrædende nye bodeager i Ribeiro, hvilket ikke mindst skyldes Felícisimo Pereira evner i en kælder. Felícisimo blev da også i 2011 udnævnt til at være den bedste ønolog/vinmager i Galicien af "Galician Asociación de Sumilleres", han sætter i den grad præg på vinene i Ribeiro, hvor han er konsulent og tilknyttet et hav af små og større huse - men her altså helt eget projekt. Vinen markedsføres i Spanien, som en del af Bodegas El Paraguas. Det er strengt talt ikke helt korrekt, selvom vinen laves i tæt samarbejde med Marcial Pita, som ejer El Paraguas sammen med Pereira.
Marcial Pita kalder Felicisimo for deres helt egen infant terrible, og sammen skaber makkerparret fantastiske hvidvine, som høster stor anerkendelse i Spanien og efterhånden også her i lille Danmark, hvor René Langdahl i forbindelse med en anmeldelse af netop Agas do Tempo skrev at "El Paraguas laver himmelråbende god vin". Vi er helt enige 🙂
Vinen er dyrket efter bæredygtige principper, og i glasset har du et blend lavet druer som treixadura og torrentés. Det viser også, at vi er i Ribeiro, hvor det netop er blends, som de laver modsat andre steder i Galicien, hvor du også finder hvidvine alene på f.eks. albarino eller godello. Med dette blend mødes du af en elegant hvidvin, som trækker mundvandet frem. Mineralitet og hvide stenfrugter i et tørt og floralt udtryk på en gang. Ganske enkelt super stærkt køb til prisen!
At Agas do Tempo (lillesøsteren til Atlantico fra El Paraguas) er et godt køb, blev senest demonstreret, da Agas do Tempo blev delt testvinder, i kategorien "bedste hvidvine til under 150 kroner", som Jyllands-Posten gennemførte 5. januar 2020, hvor Tempo do Agas fik fem stjerner og 91P.
Hvad spiser man til?
Det er oplagt at servere sushi eller måske en blæksprutte på grill med en god hvidløgs-mayo til denne vin, men hvid fisk vil også være et godt match. Med de mange udtryk understøtter den virkelig en sushi på en flot måde med sushiens mange noter og smagsnuancer.
2020-årgangen
Gastro 5 stjerner "Treixadura-domineret blend fra den lille appellation Ribeiro. Feliscimo Pereira arbejder sammen med Marcial Pita på Bodegas EL Paraguas, og her er der tale om et lille sideprojekt. Paraguas laver himmelråbende god vin i øjeblikket. Her er treixaduras salte metalsmag, som anløben zink eller kobber, syre, citron og salte havvækster. Der ligger en sødme, pomelo-sødme, bage de syrlige sprøde, friske hovedelementer. Hvid fersken får dig til savle, men strukturen er næsten som rheinhessen-riesling. Jeg vil have dampet muslinger - lige nu! Og skaldyr på dåse, sardiner på surdej og grønne oliven. Den har ikke engang været på træ, men kun stål! Fremragende pris." Anmeldt ved 135kr. René Langdahl.
2019 fik vi aldrig anmeldt.
2018-årgangen
Jyllands-Posten, Januar 20219 fem stjerner og delt testvinder som bedste vin under 150kr: “Lyslevende frugt, pikant smag, mineralsk, noter af grape, strejf af ingefær. Tør, men ikke afvisende. Elegant vin, slutter lutrende, rensende. Spændende glas. God til mad. 91 Point.” Niels Lillelund
2017-årgangen:
5 ud af 5 stjerner hos VinAvisen.dk:
“Superlækker og elegant hvidvin fra det spanske Galicien – oppe over Portugal på landkortet. Den har en blomsteragtig duft og en harmonisk druesmag, der udvikler sig hele vejen ind i eftersmagen. Vinen er lavet på druerne Treixadura, Godello, Torrontés og Albariño”.
Flaskehalsen giver Tempo 5/6
145,00 kr.
Du har ikke tilføjet noget til kurven.