Let reduktivt med noter af gammel Champagne
235,00 kr.
Iria Otero mener det alvorligt, når hun siger, at hun vil lave naturlige vine, som vi kender dem fra gamle dage af.
Her et et klassik Ribeiro-blend med druer fra en lille parcel i Viete, hvor vi kommer 250m op. Druerne er plukket og vinificeret sammen. Det er sket i 650 liters kastanjefade, hvor mosten har ligget i 12 måneder. Kastanjefade var normalt at bruge i gamle dage, når de fattige vinbønder lavede vin til sig selv. Normalt giver det en lidt mere oxideret stil, men det er ikke specielt fremtrædende her; men kan klart anes.
Iria påbegyndte eget vinprojekt i 2015 og laver i dag vine i hele Galicien. Den første vin var ren albarino fra Rias Baixas, Sacabeira, men den blev hurtigt fulgt op med vine fra eget fødested, Riberio. Iria laver meget lidt vin, og prisen er stadigvæk lav, men som hun siger, så vil hun gerne have vinen ud i verden.
Tilgangen til vinfremstillingen er meget enkel: brug din tid i marken med minimal intervention i kælderen (udover rengøring, rengøring og lidt mere rengøring). Ofte er der ikke tilsat svovl, og der er da også blot 9 mg til stede til per liter i Cosco.
Cosco betyder snegl og er på samme måde som alt andet Iria laver navngivet efter lokale dyr eller planter. Du kan godt drikke Cosco til en gang snegle i hvidløg, og faktisk går den ret bredt men en stilart hvor der både er oxy-toner, klare noter fra bærmen og masser af salt. Naturvin fra Galicien er en sjældenhed på grund af vejrforholdene, men Iria er beviset på, at det kan lade sig gøre; samtidig med, at det smager lækkert – også selvom du ikke kan lide naturvin.
Hvis du ikke er til snegle, så tag fat i noget svin der ikke er fed. Vinen kan godt klare noget tilbehør med lidt struktur og fedme.
235,00 kr.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.