
Navazos & Colet - Manzanilla & bobler
269,00 kr.
Det her er et af de sjovere samarbejder i Spanien. Colet fra Penedès og Equipo Navazos fra Sherry-land. To producenter, der begge er temmelig optagede af gær. Bare på hver deres måde.
Sergi Colet står for boblerne. Equipo Navazos kommer med Manzanilla og Manzanilla Pasada fra Andalusien. Resultatet er en vin, der på én gang smager af Penedès og har et umiskendeligt lille træk mod Sanlúcar.
Samarbejdet begyndte allerede i 2003, og den oprindelige idé var faktisk den omvendte: at bruge Colets erfaring med bobler til at lave mousserende vin på Palomino i Sherry-området. Colet og Navazos så nogle ret interessante ligheder mellem de to vinverdener. Kalkholdige jorde, relativt neutrale basisvine og – ikke mindst – gærens afgørende betydning for den færdige vin.
Projektet i Andalusien har flyttet sig meget langsomt, og kun omkring 1000 flasker er frigivet fra 2012-årgangen. Til gengæld begyndte de at lege den anden vej: Hvad sker der, hvis man tager Colets bobler fra Penedès og giver dem et lille skud Andalusien?
Og det er præcis, hvad Colet Navazos Reserva er.
Basisvinen er 100 % chardonnay fra Colets egne økologiske marker. Vinen laves efter den traditionelle metode og har i 2021-årgangen ligget 40 måneder på bærmen. Ved degorgeringen kommer det andalusiske element ind i billedet med Manzanilla og Manzanilla Pasada. Resultatet er Brut Nature med under 0,8 gram restsukker pr. liter. Knastørt med andre ord.
Og det er ikke bare en gimmick. Manzanillaen giver et tydeligt strejf af flor og den salte, let oxidative karakter, man forbinder med vinene fra Sanlúcar, mens Chardonnay, syre og de fine bobler holder dig solidt plantet i Penedès. Forvent moden hvid frugt, frisk græs, røg og mineralitet i glasset.
94 point hos Parker og 93 hos Peñín til 2020-årgangen fortæller også lidt om niveauet. 2021, som du har her fik 93P hos Parker.
Der findes i øvrigt to Colet-Navazos-spor. Den grønne Reserva (som du har her) er chardonnay med Manzanilla/Manzanilla Pasada og længere lagring. Den orange udgave er baseret på xarel·lo og leger i stedet med blandt andet Palo Cortado og Amontillado. Samme idé, men to ret forskellige vine.
Så ja, det er lidt nørdet. Men først og fremmest smager det virkelig godt. Manzanillaen trækker dig mod Andalusien, mens boblerne holder dig i Penedès. To meget stolte og definerende spanske vintraditioner i samme flaske - og en vin, der er som skabt til mad.
Du kan læse mere om samarbejdet mellem Colet og Equipo Navazos lige her.
Tapas er næsten for oplagt. Tænk som du har en Manzanilla i glasset: serranoskinke, saltede mandler, oliven, ansjoser og tomatbaserede tapas.
Fisk er også helt oplagt, og kan man tåle det, er rejer og andre skaldyr et virkelig godt match. Boblerne og syren tager sig af fedmen, mens Manzanilla-karakteren elsker salt.
2021
Parker: 93P: The 2021 Colet Navazos Brut Nature Reserva is the green-label collaboration between Equipo Navazos and Colet from Penedès. Produced with Chardonnay grapes, it had a longer aging in bottle with the lees, 40 months, than the orange-label one and was topped up with bone-dry Manzanilla Pasada "en rama" (unfiltered Manzanilla Sherry) at disgorgement time. It has a subtle yeasty, nutty and spicy note, which is quite pungent. It has a seamless and solid palate with abundant small bubbles that make it textured. It finishes bone dry and with a salty twist. It was disgorged in September 2025.
269,00 kr.
