Lækker cremet og økologisk hvidvin fra Macon. Perfekt til hvid pizza, kalv eller pasta med laks.
190,00 kr.
Det er tit ved et tilfælde (og alt for sjældent) , at vi støder på de nye og unge huse, der endnu ikke er slået igennem, men som har stort potentiale. Det skete også tilbage i 2019, hvor vi pludselig fandt Nicolas Delfaud. Vi fandt ham alene fordi vi (i jagten på god vin i Bourgogne) faldt i snak med en indehaver af en lille vinbutik i Macon-området. Vi brokkede os lidt over, hvor svært det er at finde ukendt god vin, der ikke koster for meget. Der blev navnet Nicolas Delfaud nævnt af butikkens indehaver med et stort og skælmsk smil. Vi fik et telefonnummer, aftalte hurtigt et møde med Nicolas, smagte på vinprøverne i laden og resten er historie - som man siger.
Nicolas Delfaud sendte første årgang på gaden i 2016. Der var tale om meget få flasker fra det netop etableret Domaine, som ligger på toppen af en bakke i Verze. Nicolas har igennem mange år arbejdet med vin, men med de 4 hektar han anskaffede sig sammen med den lille vingård i 2015, var det en gammel drøm der gik i opfyldelse: at lave egen vin.
Nicolas laver tre hvide og en rød. Den røde er på Gamay og de hvide på Chardonnay. Le Bien Heureux - der betyder noget i retning af "meget glad" eller "den store glæde".
Druerne høstes ved håndkraft og gæring sker ved naturlig gær. Modning i både stål og brugte fade. Ingen filtrering og let svovlning.
Smagsprofilen er rig, rund og tør. Det er tydeligt, at vi er i den sydelige del af Bourgogne. Det vil sige en lidt mere moden frugt, men stadigvæk tør og mineralsk og med flot struktur, som er cremet og rund. Åben gerne flasken 30-45 minutter inden I spiser, da vinen udvikler sig flot over den første time.
Vi tror på, at Nicolas udvikler sig til noget stort - og er stoppet med at lede efter vinbønder i Macon.
Kalvekoteletter på grill, laks og pasta, grillet kylling, rejer med lidt spicy tilbehør.
2018 årgangen
Gastro, marts 2021. 5/6 stjerner. "Hvid Bourgogne fra Nicolas Delfaud, en ganske ung producent, som først blev etableret i 2015. Markerne dyrkes økologisk, og der anvendes ganske lidt svovl i løbet af vinificeringen. Det har resulteret i en livlig, åben og ekspressiv hvidvin med noter af gule æbler, melon, nødder og karamel i næsen. I munden er den rig og cremet og således i tråd med sit geografiske ophav, det sydlige Bourgogne, men der er også masser af mineralitet og en frisk syre, som giver en vin i nydelig balance. Vinen har et let strejf af naturvin, uden det på nogen måde bliver "urent". Til gengæld er vinen levende og indbydende, og det vil ikke tage lang tid at tømme flasken, når man først er gået i gang, og det er som bekendt et rigtig godt tegn; hvid Bourgogne til en rigtig skarp pris. RP
190,00 kr.