Stor Albarino på gamle, brugte fade med 18 måneder sur lie.
325,00 kr.
Pepe Luis er opkaldt efter Xurxo Albas afdøde bror; og Pepe Luis byder da også ind med noget af det bedste Albarino, som du kan finde! Det er med andre ord tydeligt, at kun det bedste er godt nok, når broderens navn skal på etiketten.
Druerne stammer fra marker der er omkring 70 år gamle. Vinen ligger på bærmen i gamle brugte fade (500l) kombineret med brugte foudres (2400l). Fordelingen er ikke forudbestemt, men afgøres per årgang. I alt får vinen op til 18 måneder på brugte fade. Resultatet er en kompleks og lækker vin, der byder på lag af smag bl.a. flotte noter fra bærmen mere end fadet (i hvert fald her i de unge år) - kombineret med den fantastiske syreprofil og frugt, der skaber balancen.
Fra 2020 begyndte Xurxo at lege lidt med at dele af mosten gennemgår malo. Teoretisk tager det måske lidt spændstig- og spidshed fra vinen i specielt de unge år, til gengæld nedtones denne del efter nogle år på flaske, og vinen fremstår lidt mere helstøbt på sigt end tidligere. Og tag endelig ikke fejl, det er stadigvæk Rias Baixas for fuld hammer, så vinen er nærmest automatisk defineret af spændstighed og syre, men i flot balance.
Xurxo har igen valgt at lade den ligge omkring 18 måneder sur lie. Uden at lyde tosset, så kommer man også ved 2024'eren til at tænke lidt på hvid Bourgogne og den lettere rådenskab, som god chardonnay kan flyder over med. Men det er uomtvisteligt Xurxos bud på Rias Baixas.
2018 blev testvinder i JP, Langdahl smed 94P efter 2019. 2020 og 22 fik 94P hos Parker og 2021 hele +94P hos Parker - der er med andre ord tale om en vin, der bare leverer igen og igen.
Laks med hollandaise er ret oplagt, men også store, søde rejer på ristet brød med mayo, dild og lidt citron vil være fantastisk. Et 80'er-trip som en rejecocktail eller avokado fyldt med rejer vil være genial!
2022:
Parker: 94P
2021
Parker: +94P
2020:
Parker 94P
2019
2018 årgangen
Parker 93P
Jyllands-Posten 5 stjerner og testvinder (hvidvin under 250kr): "Mangefacetteret, lagdelt, spændende med let oxiderede noter, en frisk syre og en kompleks frugt. Et godt eksempel på, at der virkelig sker noget i Galicien – et spændende køb. 92 point."
325,00 kr.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.