
Malvasia fra kalket og stenet vinmark
185,00 kr.
Malvasia her i Aseginolaza & Lerundas Black Label vinserie, hvor alkoholen blot rammer de 10,5%.
Black Label er et udtryk for engangsprojekter, som Jon Aseginolaza & Pedro Leunda kaster sig ud i. Typisk bliver de inviteret af andre vinbønder, der ligger inde med en spændende mark, til at lave en vin på deres druer. Det er meget sjældent, at det bliver til noget, men når det sker, så ender der under "Black Label". Selvom de siger, at det kun er engangsforestillinger, så er det sket, at vinen er kommet igen i en ny årgang - men det er faktisk ret sjældent.
Den lille vinmark ligger i Olite i 400m højde. Jorden er fattig, kalket med ler og stenet, men løber også tæt på Zidacos-flodens øverste del. Planterne er mellem 15 og 20 år gammel og står mod nordøst..
Som alt andet med Jon & Pedro er høsten manuel i små kasser, så alle bær er hele, når de rammer vineriet. Her afstilker de druerne og presses øjeblikkeligt efterfølgende. ølgende pres er direkte. Efter pres får vinen lov til at hvile kort inden den rene most omstikkes til stål, hvor den alkoholiske fermentering gennemføres ved lav temperatur.
Derefter ligger mosten sur lie på 400l gamle franske fade i seks måneder. Ingen klaring og let filtrering.
Der er lavet lige omkring 3000 flasker. De klassiske malvasia-noter er nedtonet til fordel for lyse frugter. I munden oplever du en skarp og direkte vin, hvor den dominerende syre renser.
Oste fra bløde til hårde, men ikke stærkt modnet. Kan også meget fint bruges til lyse tapas-retter.
185,00 kr.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.