Det er vennerne Jon Aseginolaza og Pedro M. Leunda der står bag denne lille og meget unge bodedga med et navn, som næsten er umuligt at udtale, men med vine, der fortæller en historie om et Navarra fra før verden gik af lave. Her genopdaget og genfortalt med udgangspunkt i druen garnacha, som er Navarras naturlige historiske og traditionelle drue - men som gennem tiden er blevet hevet op, udskiftet med internationale druer (og tempranillo), gemt og glemt i jagten på berømmelse i det lille DO Navarra, der altid er blivet overset, overskygget og overgået af den berømte nabo: Rioja. Navarra ligger ellers side om side med den berømte storebror Rioja. Øvrige naboer er pyrenæerne, Atlanterhavet og floden Ebro som omgrænser masser af vekslende jordtyper og højdemeter, og er grobund for mange muligheder.
Jon og Pedro beskriver sig selv som besatte af tanken om at genskabe perfekte vine med gamle garnacha buske. I dag arbejder de på omkring 18 små vinmarker. Den mindste er på blot 0,1 hektar og den største er på omkring 2,3 Hektar. Den ældste, Santa Zita, er fra 1923 og rummer blot 0,35 hektar. Flere af markerne er field-blends med garnacha som den dominerende drue. Derudover arbejdes der med malvasia, mazuelo, tempranillo, viura, syrah og en lille smule cab sauvignon, der har sneget sig ind på den lille mark, Distingo. På et område på blot 0,25 hektar vokser der både garnacha og cab sauvignon. Druerne i 650m højde - lidt højere end gennemsnittet for deres marker, der typisk ligger i 400-500 meters højde
Alle marker er gamle reetablerede vinmarker, der står uden vanding. På trods af de mange plots, der er spredt over det nordlige Navarra så laves der bare omkring 23-25.000 flasker om året.
Eventyret startede i 2016, da Jon & Pedro ville lave deres tolkning af en vin på garnacha, som de ikke kunne finde andre steder. Lav ekstraktion, lav alkohol, syre, frisk frugt, ingen fadnoter og baseret på netop den gamle drue garnacha. En af de få flasker endte lidt tilfældigt hos en sommelier i San Sebastian, og allerede i 2018 kunne der reelt købes lidt flasker i Spanien.
Jon & Pedro blev kort efter opdaget af Wine Advocate/Parker, hvor Luis Gutiérrez netop fremhæver de to venner som et af fremtidens huse i Navarra - siden 2021 bliver det da også konsekvent til scores på og mellem 91+ og 95point. Imponerende for et så ungt team.
Den absolutte topvin er Camino de Santa Zita, der med 95P i 2021 og 94P i 2020 er ved at være veletableret. I 2024 fandt Tim Atkin dem. Resultatet er bl.a. kåringen til bedste vin i Navarra med 98P (Cuvee Las Santas).
Jon & Pedro laver omkring 9 vine, men flere af dem i så små mængder, at de er meget svære at få fat på. Vi arbejder naturligvis altid på at have så meget som muligt fra dette fantastiske hus hjemme på hylderne.
Arbejdet fordeles mellem de to venner, og det er først og fremmest Jon der holde til i kælderen og Pedro i marken.
Alle deres vine sendes på markedet uden DO-mærkat. Princippet kunne de godt skrive DO Navarra på deres vine, men da deres profil er så meget anderledes, så bliver det lige nu sendt ud, som vine fra Spanien.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.