Fødselsdagstilbud til og med 31.8.
140,00 kr.
På trods af op imod 30% hvidvinsdruer i mixet her, så er det absolut stadigvæk en rødvin, men med friskt og frugtdrevet udtryk. Vi er lige udenfor byen Bemposta, hvor der samles druer ind fra omkring 4 forskellige marker. Dermed en reel village-vin.
Alle marker udpræget fieldblends, men dog med tinta gorda som den mest dominerende røde drue. På den anden side af floden hedder den juan garcia, som uden tvivl er favorit druen hos nabohuset El Hato y el Garabato. De hvide er bastardo branco og malvasia. Arribas Wine Company er mere fokuseret på blendet end på druen.
Efter plukning fodtrampes druerne i lagar og ligger fire dage med skaller, stilke og most. Derefter har det været i franske brugte fade i ca 10 måneder og til sidst 2-3 måneder på tank for at få samlet og stabiliseret vinen.
I glasset får du en let rød med masser af syre, vilde krydderurter, lyse røde bær, let modstand og en balanceret tannin. Den let rustikke fornemmelse, som tinta gordo kan bidrage med er bevidst med i mundfølelsen.
Nu skal der lyst kød på bordet. Kylllingesteg, helstegt svinemørbrad, kotelet - bare serveret med lidt brød og grøntsager på grillen.
2023
SUckling: 93P
René Langdahl 90P og Ugens Yndlingsvin "Karakterfuldhed kommer i mange afskygninger. Her en af dem. Funky, klart, men også “klassisk” juan garcia-baseret vin, bitter, korenderpræget og blidt vermouthkrydret. Der er op mod 30 % grønne druer i blandingen herunder bastardo branco og malvasia fina, men de har ikke fortyndet vinen, kun suppleret med friskhed. Der er lugt af rådyr på krogen efter jagten, pata negra og absinthtoner i hovednoten af slåenbær og sure kirsebær. I eftersmagen er der halvvilde indslag af etylacetat og pikante strejf af mus. Ikke for svage sjæle, men jeg lover dig – test den til grillet plumo og pimientos de piquillo, nam nam og guf."
2022
Parker 92p
140,00 kr.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.