
Minimal intervention i Rias Baixas
185,00 kr.
Albarino og minimal intervention.
Lav intervention og Rias Baixas er ikke noget, som du ser ofte, men Iria Otero er fuldt ud overbevist om, at vinene bare er bedre, når naturen går sin gang. Også selvom vi er i en region, hvor det regner 2-3 gange så meget, som det gør i Danmark.
Iria lavede i mange år vin for andre, men i 2015 startede Iria sit eget projekt op, hvor grundpræmissen er low-intervention og personlige vine, som vores bedsteforældre lavede. I dag laver Iria vine i fire af de fem DO'er, der er i Galicien, men Sacabeira var Irias første vin. Den er på 100% albarino og druerne stammer fra tre små parceller, der hver i sær er med til at give vinen personlighed. Alle parceller er fra Val de Salnes og alle dyrkes økologisk og efter bæredygtige metoder. Den yngste er 35 år gammel. Den ældste er 52 år gammel. Da markerne ikke sprøjtes, svovles eller andet, så er udbyttet lavt. To af parcellerne ligger nærmest på stranden ud til Atlanmterhavet, og den sidste af de tre ligger lidt længere inde i landet.
Resultatet er en albariño med masser af Val do Salnés-karakter: salthed, hvide blomster, æble og citrus – og naturligvis den markante syre, men med dybde og personlighed. Det er ikke bare god albarino.
2024 er knap så tilbageholdende som tidligere årgange, og her er mere frugt, men med samme rankhed, præcision og personlighed, som tidligere.
I glasset har du igen en ren, crisp, elegant og syrerig vin, der byder på en flot mundtekstur. Den friske æblesyre byder dermed op til dans sammen med en lækker viskositet og så lige lidt mere frugt end tidligere årgange..
Iria arbejder ud fra to perspektiver: tilbring så meget tid i marken, som muligt; og så skal din kælder være REN HELE TIDEN. En filosofi der i øvrigt er udledt af en ph.d. indenfor ønologi, som Iria naturligvis har taget. Iria har ganske enkelt styr på det!
Nu skal der skaldyr på bordet. Kort og godt. Kan også bruges til tomatsalater og tapasbordet med masser af Boquerones.
2022
Parker/Wine Advocate: 92P "The Albariño from Rías Baixas 2022 Secabeira feels a lot more aromatic and exuberant than the whites from Ribeiro. The 2022 has a riper profile, with notes of hay, straw and yellow and white fruit, but keeping 13.1% alcohol and a pH of 3.16 coupled with high acidity (7.9 grams of tartaric acid per liter of wine). It's medium-bodied, with granularity and a long, dry and tasty finish. 5,244 bottles produced. It was bottled in September 2023 after one month in tank but without going through malolactic fermentation."
185,00 kr.
