155,00 kr.
Rioja UDEN fad - som fra før verden gik af lave
Roberto Olivan er del af en lille gruppe af vinmagere i Rioja, hvor de gør oprør mod den måde, Rioja typisk laver vine på i dag, hvor fokus er på fad og volumen. Xerico er nok den vin fra Robertos hånd, der mest tydeligt viser, hvad der vil sige, når en Rioja-vinmand fra Alavesa tager udgangspunkt i terroir i stedet for volume og fad.
Vinen er på tempranillo og hele 15% viura. Planterne er mellem 15 og 50 år gamle, og vokser i goblet-buske på skråninger omkring den lille landsby Vinaspre. Alt er økologisk og bæredygtigt.
Vinen er defineret af frugt, syre og struktur. Dertil en elegant form for et rustikt udtryk.
I kælderen sker fermenteringen i åbne fade med en let battonage, inden mosten kommer på cement og bliver på cement, indtil mosten kommer på flask. Det sker typisk 6-8 måneder senere.
Roberto etablerede Tentanublo for nogle år tilbage. Læs mere om ham og den lille bodega lige her.
Dertil kan du tage det faktum, at Alavesa ligger højere og mere ude mod vest end de meget varmere Rioja-områder. Vi er faktisk helt inde i Baskerlandet. Du får altså påvirkning af Atlanterhavet med i disse Rioja-vine dertil kommer at højderne spiller markant ind; og det bliver bare lækkert - og anderledes i forhold til traditionel Rioja.
Selvom vi er tættere på indflydelse fra Atlanterhavet, så stopper den kantanbiske bjerkæde typiske de tunge og regnfyldte skyer, der kommer nord fra. Dermed beskyttes området en smule.
Selv når Roberto blot nævner to druer i en vin som Xerico, så er der faktisk stadigvæk tale om et field-blend. Dette da Roberto gør en stor dyd ud af, at der er mange forskellige kloner af den enkelte sort på marken. Det skaber kompleksitet i vinen, men er også med til at modstå sygdomme i marken.
Xerico er vin som man lavede i gamle dage i Rioja - her med moderne viden og stort fokus på terroir.
Her skal der kød på bordet, men gerne kød og tilbehør der skal have nogle saft og friskhed.
Parker Wine Advocate 92P
Spritnyt/DinVinguide, Thomas Rydberg: 5/6 Stjerner: "Blend af tempranillo og viura fra Rioja, modnet på cement. Meget syrligt udtryk med røde bærnoter især ribs med kølige krydderier og lette urtede noter. Stadig en del tannin men virker balanceret og meget atypisk Rioja. Spændende vellavet vin. 92P"
Vino y Tapas -5/6 hjerter, og skriver bl.a. "Xérico 2018 er lavet på tempranillo (85%) og hvidvinsdruen Viura (15%). Det er en afsindig elegant vin, der har en dyb, rød farve, dufter af sorte og røde bær og den har en friskhed i frugten som måske stammer fra hvidvinsdruen. Smagen er intens – der er både kirsebær og lakrids, der er bløde tanniner og en behagelig syre. Samtidig er der en slags mineralitet i smagen og en anelse salt – måske fra cementtankene eller jorden og påvirkningen af vinden ude fra Atlanterhavet. Xérico 2018 kan drikkes til grillede grøntsager, lamme- eller kalvekød, ibericogris eller vildt. Jeg valgte at lave en ret med lammekød, auberginer, rød peber, tomat og frisk persille. Det var et perfekt match. Vi smagte vinen før, under og efter maden, og den blev blot mere og mere rund og fløjlsblød over tid. En afsindig god Rioja!"
155,00 kr.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.