
"Fremragende med fasthed..uden tyngde" Gastro
185,00 kr.
Garnacha møder tempranillo
3633 flasker har Jon & Pedro lavet af Matsanko anno 2023, og det er egentlig en vin, der afviger en smule fra hovedfokus, da Jon & Pedro siden starten har jagtet det oprindelige garnacha-udtryk, som Navarra stod for i gamle dage. MEN her leges der lidt mere med naboskabet til Rioja, og der er blandet 30% tempranillo i garnacha'en. Det er stadigvæk Baskerlandet i fuld galop!
Tempranillo'en står i næsten 500m højde i en jord præget af sand og rullesten. Garnachaen vokser i buske i kalkholdig ler i omkring 400m højde. begge stammer fra den nordlige del af Navarra, og der er en kølighed over vinen, som fint afspejler, at vi ikke er så langt fra Atlanterhavet.
Spontan fermentering. Helklase. Efter fermentering på stål håndpresset igennem kurve og til sidst syv måneder på gamle brugte træfade. Lidt længere tid på fade i 2023-versionen.
Tydelige noter fra stilkene, men hovedsageligt masser af rød og mørk frugt. En lang afslutning, hvor kølighed og syren spiller flot ind og minder dig om tilværelses ulidelige lethed.
Du kan læse mere om Jon Aseginolaza og Pedro Leundas mikroprojekt lige her - og husk at prøve deres rene garnacha Kauten, der OGSÅ er løbet med ALLE seks stjerner i Gastro. Til samme pris -eller deres "entryvin", Birak, der blot koster 135kr og har 94 point hos Parker.
Rødt kød er slet ikke så dumt, men du kan også prøve en lidt mere kraftig gryderet.
2022
Rene Langdahl 92P "Jeg tillader mig, kære læser, at anbefale den prisbillige Matsanko i overskriften, men har du penge, så kan du få… storebror Camino de Otsaka 2021 (95) er i virkeligheden det allerbedste køb. Den koster 285 kr. og den vender jeg tilbage til. Matsanko er proppet med krydret solbærsaft og tyttebærsyre med chokerende mild tannin og juiceviskositet. Jeg kunne drikke den i litervis til grillet grisecarré med vilde urter. Storebror Camino de Otsaka er mere vermouth-vild, dybere og mere dyster, præget af te, kinderødt og sumak, røget paprika og skarp tørret chipotle. Krydret af stilke, højlandsblæsevejr fra Biscayen og nærmest en eftersmag som kirsebærsovs juleaften med spanske troldmandsurter."
Tim Atkin: 95P
185,00 kr.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.