Opskrifter julefrokost – alternative opskrifter og et par af de klassiske

Hvad drikker man til andesteg

O Sebal, 2020, Bodegas Albamar, Rias Baixas, SpanienOpskrifter til den gode julefrokost samlet et sted – så bliver det ikke nemmere at få ideerne!

Der bliver spist virkelig mange kilo af sildefileter, karrysalat og svinekød i disse dage, hvor julefrokosterne er på sit højeste. Ofte er det de samme ting vi spiser, og de traditionelle opskrifter er jo også geniale, men du kan også lege lidt med ingredienserne og fremtrylle et par alternative opskrifter. 

Her finder du en samling af opskrifter til julebordet. Både de klassiske og de alternative.

Sild og fisk

Sild kan spises både som traditionelle stegte sild, men også som i Sydeuropa hvor de griller dem året rund. De stegte sild kan naturligvis også varieres – er par eksempler på de stegte sild lige her:

Æble, chili og kanel

Klassiske med et lille twist

Sild med gulerødder 

Friske sildefilletter på grillen

Du kan også vælge at kaste dig over denne nyfortolkning/dekontruktion af en makrelmad.

Svin

Porchetta i stedet for flæskesteg. Det er jo altid lækkert med den svær, som går 360 grader rundt om stegen. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så er det en af de ting, som du må prøve!

Eller måske en asiatisk version af pulled pork, som ender i hjemmelavede forårsruller? Du kan også gå den helt fede vej og lave konfitteret svinebryst. Så er der ikke et tørt øje tilbage rundt om bordet!

Kan du få fat i et svineslag, så er en hjemmelavet rullepølse fantastisk, og det er faktisk ret nemt at lave lidt hjemmelavet sky til din rullepølse.

Okse

Roastbeef kan enten laves helt traditionelt – eller du kan skifte den ud med oksehaler som fritterede tapaskugler eller måske som en tatar, hvor du har en konfitteret æggeblomme med i retten. Her slår du blot en blomme ned i en kop med neutral olie og stiller den i ovnen i 45minutter ved 60-65 grader. Super nemt!

Fugl og fjer

Anden kan også fint laves lidt anderledes. Hvis du ligger inde med et par dåse confitteret and, så brug det i stedet for oksehalerne til ovenstående tapaskugler. Det er blot en udskiftning 1 til 1 og ellers samme fremgangsmetode.

Anden kan også komme på bordet med asiatiske noter – her andebryst i en asiatisk marinade.

Helt traditionelt kan du også prøve med en anderillette – så bliver det nemli’ ikke meget bedre.

Og hvis du ikke får and nok den 24. så lav den engang til!

Husk der skal lidt forskelligt i glassene. Find gode råd lige her – og ellers off-dry riesling til det fede og stærke, eller en tør hvid sherry eller de friske albarino’er fra Rias Baixas

God frokost!

Mortensaften – and på 5 måder

And a la orange
Mortensaften indeholder and. Sådan skal det være. Men heldigvis kan du vælge mellem mange forskellige måder, at få tilberedt din and på. Her er fem opskrifter, som alle fører til and på bordet.

Den traditionelle and

Når tiden er til det, og du har nok gæster rundt om bordet, så er den traditionelle andesteg jo det sikre valg. Det tager lidt tid, men smager godt. Hvis du har mulighed for det, så lav den på rorissetiet. Du finder en fremgangsmåde lige her.

Den Spanske and

Her er der tale om and a la orange. Nem ret som tager mindre end 30 minutter – hvis du skynder dig. Tilbehøret kan naturligvis ændres. Skal du til Spanien, så har du en opskrift lige her.

Anden med de asiatiske noter

Her er der brug for lidt forberedelse, hvor andebryst skal sprænges i soja. Det tager gerne minimum 3-4 timer. Til gengæld har du en super frisk og velsmagende ret! Du finder opskriften lige her.

Anden der taler lidt fransk

Det her er den franske bistro klassiker – confit canard. Dåsemad får en helt ny betydning, og med råstegte kartofler og en bordeaux i glasset er det som at være i Paris. Turen til Paris starter her.

Anden der kun taler fransk 

Her er retten som kræver lidt ekstra. Her har vi foie gras på menuen, det er and når det er bedst! Opskriften finder du lige her. Når du så skal til at finde en vin til maden, så tjekker du Wine Country. Slut af med en sveskeis, så er din mortensaften sikker på at slutte af på den helt rigtige måde!

Den kolde vintertid skal varmes med masser af kål, kraftig rødvin og braiseret kød

Oktober og november er et par lange måneder. Fornemmelsen af at det regner konstant og er mørkt hele tiden er for mig en ganske god beskrivelse af disse måneder – og mange flere måneder, som kommer igen lige så snart den ellers hyggelige julemåned er forbi.

Heldigvis er der et perspektiv, som også gør denne tid ganske spændende, og det er naturligvis det tydelige sæsonskifte i køkkenet. Nu kommer der masser af kål i butikkerne, de kolde dage passer perfekt til braiseret mad med kraftige vine, og syltesæsonen sættes i gang. Det er nærmest lidt som et kinderæg! Bare meget meget sjovere!!

De sidste par uger har den allerede stået på at få lavet hjemmelavet leverpostej, pickels, skank med mos og confit cannard med ovnstegte kartofler i andefedt. Men det stopper jo heldigvis ikke her. Nedenfor finder du nogle lækre vinteropskrifter indenfor et par forskellige kategorier, som forhåbentligt kan bringe lidt inspiration til de mørke og våde måneder vi går i møde.

KÅL

En blød og cremet jordskokkesuppe eller blomkålssuppe med torsk og bacon serveret i varme tallerkener går altid lige i hjertet. Kan både bruges som forret eller hovedret.

jordsokkesuppe

En italiensk frittata med kål er perfekt spise til enten frokostbordet i weekenden eller en nem middagsret en træls tirsdag aften.

frittaingredienser fritta med kål

Selleripure til kød eller fisk er nemt og smager bare altid godt

KØD

Lammekøllen med rodfrugter – og rester til en shawarma dagen efter.

lammekølle færdig rulle shawarma

Lammeskank med kartoffelmos lavet på smør.

lammeskank

Svinekotelet på skaft med efterårsæbler, spidskål og salvie.

IMG_00000075 IMG_00000077

VIN

Nu skal de tunge og varme vin i glasset. Sørg for at få drukket noget vin fra Rhone, Toscana, Barolo, Barosso Valley og Russian River. Sidst nævnte skal være på Cabernet, men så begynder det også at spille. Tjek Wine country for nogle anbefalinger.

Julen 13

December. Storm i lille Danmark. Frost. Regn. Mørke. Jul. Kort sagt masser af muligheder for at nyde dejlig “comfort food” med venner og familie.

Vi startede selv med en stor julefrokost, hvor vennerne mødte op – og forskellige retter var uddelt til nogle af de madglade gæster. Frokosten var baseret på den traditionelle julefrokost, men nogle af retterne var nyfortolkninger af de mere traditionelle retter.

Inden dagen var gået havde vi spise grillet sild, stegte sild, sild med karrysalat, laksetatar, porchetta med kålsalat, rillettes forklædt som æbleskive efter inspiration af Rene Redzipe, and, hjemmelavet rødkål, hønsesalat på egen mayo, hjemmebagt brød, glaseret skinke, sylte og en genial cheesecake inspireret af ris a la mande.

Nogle af opskrifterne kommer på siden med et par billeder.

Generelt syntes jeg, at nyfortolke den traditionelle julefrokost er både morsomt, udfordrende og lækkert. Og lidt ind i det nye år har vi Påskefrokosten – igen en god mulighed for at lege med koncepterne og ingredienserne..

 God december og god fornøjelse med den dejlige julemad!

Henrik,