Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
Vingården arbejder efter bæredygtige principper eller er økologisk

El Hato y el Garabato

Otro Cuento, 2023, El Hato y el Garabato, D.O. Arribes del Duero, Spanien

94
 Point
|
Parker
Navarra
D.O. Arribes del Duero
|
Spanien

Mineralsk og eksplosiv - men med krop og dybde

150,00 kr.

/stk

På lager

Køb nu og optjen 3 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK

Beskrivelse

Otro Cuento har en helt speciel plads i vores hjerte. Vinen blev ved et rent tilfælde smagt tilbage i 2018 på restaurant Triciclo, der ligger i Madrid og er den stolte indehaver af en Bib Goumand. Vi var i gang med at finde vinhuse til vores kommende vinbutik, og her bad vi deres sommelier om at finde anderledes, spændende og sjove vine, som vi sandsynligvis aldrig havde hørt om før. Den første vin, der kom i glasset, var Otro Cuento, 2017, og en tur til Arribes blev hurtigt planlagt. Resten er historie, som man siger.

El Hato y el Garabato blev dermed en af vores første bodegaer - og er en ægte "ugly duckling", der stille og roligt vokser sig smukkere. I dag er huset de facto kult og indgår i artikler og features, når Luis Gutiérrez skriver om Arribes, Salamanca og Toro for Wine Advocate/Parker. Det selvom de kun laver omkring 1000-25000 flasker om året; alt efter hvordan høsten går.

Otro Cuento blev i øvrigt også den første af vores vine, der fik alle seks stjerner i Gastro. Men nok om gamle dage.

Under overskriften Eclectico laves der et par hvidvine på druen puesta en cruz. Fra nogle af de sidste marker i Spanien. Her er der tale om vine med stor intern spænding. Der laves to versioner "lias" og en "Barrica", men det er Otro Cuentro, der er deres mest markante og definerende hvidvin

2023 er netop landet. Igen frisk, men lidt mere dybde. Mosten har ligget med stilke og skin i 24 timer - derefter på store brugte fudres. Dermed bliver 2023 lidt anderledes, og selvom den stadigvæk oser af mineralitet, granit og det salte korn mellem tænderne, så har den lidt mere krop at byde ind med.

 

Bag det lille hus står José Manuel Beneitez og hustru Liliana Perez. Begge uddannet indenfor skovbrug og senere ønologer. I alt har ægteparret lidt over 30 små vinmarker i bjergene. De ligger spredt langs Douro-floden, der skærer sig igennem bjergene og danne grænsen mellem Spanien og Portugal. De fleste marker er over 80 år gamle.

Jorden er præget af sand og granit. Druerne vokser i goblet og markerne ligger op til 750 meter højde over havets overflade. Den næringsfattige jord er med til at skabe de flotte vine.

Arribes del Duero er et relativt ungt D.O., men potentialet fra det smukke og vilde område er oplagt og El Hato er med til konstant at rykke opfattelsen af, hvad spansk og ikke mindst, hvad vin fra Arribes og Toro, drejer sig om anno 2021. Du kan i øvrigt læse mere om dengang René Langdahls mødte Jose & Lilliane lige her.

Og husk du også skal prøve den lokale rødvinsdrue juan garcia - den er mindst lige så lokal og lækker.

Hvad Spiser Man Til Otro Cuento?

Grøntsager på grillen med fisk er en oplagt følgesvend. Gerne en lidt fed fisk på grillen vil passe smukt til denne vin. Du kan også finde det lyse kød frem og smide på grillen.

Fakta for vinnørden

Land
Spanien
Område
D.O. Arribes del Duero
Vinhus
El Hato y el Garabato
Vinmand
José Manuel Beniteiz
Druer
Dona Blanca og Puesta en Cruez
Serveringstemperatur
10 grader
Landbrug
Økologisk.
Alkohol
12%
Allergener
Indeholde sulfitter
Størrelse
0,75l
Produktion
Omkring 1000 flakser
Gemmepotentiale
Drik den inden 2028
3 HURTIGE OM

El Hato y el Garabato

● Ejes og drives af ægtepar José og Liliana Beneitez (sammen med deres to små piger)
● Gården er økologisk og vinmarkerne er tudsegamle reetablerede vinmarker, der ligger i bjergene ved Arribes
● Laver mindre end 22.000 flasker om året

Måske er du også interesseret i

Andre anmeldelser

2023: Parker 94P: "The white 2023 Otro Cuento was produced with grapes from old vineyards planted like yesteryear, with a high percentage of white grapes dominated by Doña Blanca and maybe 10% others, like Puesta en Cruz, Godello, Albillo, Verdejo and others. The vines are on granite soils at 700 to 800 meters in altitude in the villages of Torregamones and Fermoselle. They believe Doña Blanca is quite expressive of granite, and I can only agree; the wine comes through in a mineral, austere and saline way. It's a grape that is very transparent with the terroir, not only with granite. This year, they macerated it with the skins and stems for one day, which has given the whites a slightly deeper color; it was then pressed, and the must fermented in a 1,500-liter oak foudre, something new this year, where the wine matured for 10 months. It has 12% alcohol, a pH of 3.3 after full malolactic and a bone-dry finish. This is superb. 1,500 bottles produced. It was bottled in July 2024."

2022: Gastro 5 Stjerner "Doña blanca fra Arribes. Jeg har smagt den i tidligere årgange, og igen er den sublim. Duften af hvid vermouth, Noilly Prat og smagen har bitterhed, fennikel, anis, skorzonerrod, hvid te og urtete. Smagen er lav på syre, men høj på urter og friskhed, og der er jo noget af det paradoksale, som spanske grønne druer kan, genial til ovnbagte rodfrugter overhældt med puré af saltede citroner, røget paprika og sumak. Liliana Fernández Pérez og José Manuel Beneitez har gjort det igen. Tryllet de grønne druer fra de umiddelbart solbagte og tørre Arribes om til friskheden selv. Fremragende og den koster stadig alt for lidt. Glem rieslingsyre, glem chardonnayfad – det her er Iberico Soul!"

2018: Rene Langdahl 94Point

2017: Gastro 6 stjerner, Rasmus Palsgaard

150,00 kr.

/stk

På lager

Køb nu og optjen 3 DKK pr. stk.!
Tilføj til favoritterFavorit
Tilføj til favoritter
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK
Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2026 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.