Et af vores allerførste huse, hvor kærligheden opstod, da vi smagte Otro Cuento på en lille vinfokuseret Bib-gourmand restaurant i Madrid.
Det lille hus, der holder til i bjergene omkring Arribes, ejes og drives af ægteparret José og Liliana Beneitez. Begge har en uddannelse indofr skovbrug bag sig; og José har dertil en ønologiuddannelse. De har lavet vine i Australien og Portugal - men hjemstavnen Arribes kaldte og der laves nu naturlige vine med minimal intervention. Infusion, lang masceration, helklaser, cement, lav svovlning og druer som juan garca, dona blanca og bastardo.
Der laves rød, hvide og en enkelt rosé. De arbejder med omkring 20 forskellige små vinmarker, der alle ligger i bjergene. Det er besværligt med de store spredning, men til gengæld er der flere mikroklimaer med forskellige profiler, som kan blandes i den endelige vin.
Markerne er ofte op til 100 år gamle. De er reetableret af José og Liliana i de første år af deres fantastiske projekt, hvor de virkelig er ved at få Arribes del Duero på landkortet.
At det også er dejlige mennesker der altid byder på mad og vin i hjemmet, når v er på besøg gør det jo bare helt fantastisk.
Navnet er i øvrigt en henvisning til et Shakespear-stykke, og betyder "Alt på et bræt" og er en henvisning til opstarten, hvor alle deres penge og alt hvad de kunne låne blev skudt i det lille projekt.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.