Opskrifter julefrokost – alternative opskrifter og et par af de klassiske

Hvad drikker man til andesteg

O Sebal, 2020, Bodegas Albamar, Rias Baixas, SpanienOpskrifter til den gode julefrokost samlet et sted – så bliver det ikke nemmere at få ideerne!

Der bliver spist virkelig mange kilo af sildefileter, karrysalat og svinekød i disse dage, hvor julefrokosterne er på sit højeste. Ofte er det de samme ting vi spiser, og de traditionelle opskrifter er jo også geniale, men du kan også lege lidt med ingredienserne og fremtrylle et par alternative opskrifter. 

Her finder du en samling af opskrifter til julebordet. Både de klassiske og de alternative.

Sild og fisk

Sild kan spises både som traditionelle stegte sild, men også som i Sydeuropa hvor de griller dem året rund. De stegte sild kan naturligvis også varieres – er par eksempler på de stegte sild lige her:

Æble, chili og kanel

Klassiske med et lille twist

Sild med gulerødder 

Friske sildefilletter på grillen

Du kan også vælge at kaste dig over denne nyfortolkning/dekontruktion af en makrelmad.

Svin

Porchetta i stedet for flæskesteg. Det er jo altid lækkert med den svær, som går 360 grader rundt om stegen. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så er det en af de ting, som du må prøve!

Eller måske en asiatisk version af pulled pork, som ender i hjemmelavede forårsruller? Du kan også gå den helt fede vej og lave konfitteret svinebryst. Så er der ikke et tørt øje tilbage rundt om bordet!

Kan du få fat i et svineslag, så er en hjemmelavet rullepølse fantastisk, og det er faktisk ret nemt at lave lidt hjemmelavet sky til din rullepølse.

Okse

Roastbeef kan enten laves helt traditionelt – eller du kan skifte den ud med oksehaler som fritterede tapaskugler eller måske som en tatar, hvor du har en konfitteret æggeblomme med i retten. Her slår du blot en blomme ned i en kop med neutral olie og stiller den i ovnen i 45minutter ved 60-65 grader. Super nemt!

Fugl og fjer

Anden kan også fint laves lidt anderledes. Hvis du ligger inde med et par dåse confitteret and, så brug det i stedet for oksehalerne til ovenstående tapaskugler. Det er blot en udskiftning 1 til 1 og ellers samme fremgangsmetode.

Anden kan også komme på bordet med asiatiske noter – her andebryst i en asiatisk marinade.

Helt traditionelt kan du også prøve med en anderillette – så bliver det nemli’ ikke meget bedre.

Og hvis du ikke får and nok den 24. så lav den engang til!

Husk der skal lidt forskelligt i glassene. Find gode råd lige her – og ellers off-dry riesling til det fede og stærke, eller en tør hvid sherry eller de friske albarino’er fra Rias Baixas

God frokost!

Påskebordet – hvad skal der på?

Påskebordet adskiller sig en smule fra både Pinse- og Julebordet. Forskellen skal hovedsageligt findes i Påskens symboler, hvor både ægget og lammet er dominerende. Påskeægget kan ifølge diverse historier på nettet identificeres helt tilbage til middelalderen, hvor gejstlige velsignede påskens bord – herunder ægget. Ægget er i øvrigt også et frugtbarhedssymbol.

Lammet er symbolet på JK, men kan også føres tilbage til det gamle testamente, hvor Gud beordrede slagtning af et lam. Det er en af årsagerne til, at vi spise lam, når det er Påske.

De gode historier bagved både lammet og ægget skal naturligvis med på bordet, men et velfungerende Påskebord skal starte med silden – og have snaps velplaceret rundt omkring på bordet.

Sild kan laves på mange måder, og der skal gerne være tre-fire forskellige på bordet. Her er to gode muligheder:

Sild på grill. Lavede dette første gang efter en tur til Portugal, hvor grillede sardiner med kogte kartofler findes mange steder. Det smager fantastisk og så er grillen også tændt – det kan du bruge til andre sjove opskrifter på dagen.

Stegte sild. Her med chili og kanel. Egentlig en nem måde, at få lavet lidt mad i forvejen på. Kan med fordel laves en eller to dage inden frokosten skal indtages.

 

Lidt inspiration fra det franske kan føre dig omkring en rillettes af svin. Det er en simreret, som tager lang tid, men det meste af tiden går alene med at kødets struktur nedbrydes i gryden. Med Dijon og surt som tilbehør er dette en fantastisk spise.

Du kan også gå den lidt mere avancerede vej, og lave æbleskiver med rillettes. Æbleskiver er naturligvis lidt mere julet – og hører måske mest hjemme på netop julebordet. Men med knust rødbedegele (eller chilisauce) og eddikepulver til har du skabt en komplet illusion om det søde køkken i det salte hjørne. Plejer at give lidt god snak rundt om bordet.

Nu skal du have noget æg på bordet. Her lavet som italiensk frittata med kål. Kål er stadigvæk til at få fat på, så få lavet en eller to, hvor farverne kan spille sammen.

 

Efter ægget skal der lam på bordet. Har tidligere lavet rullet lammeslag med tørrede frugter og så på indirekte grill i en del timer for at nedbryde slaget. En anden mulighed, hvor grillen også skal bruges, er naturligvis lammekølle.

 

Den kan du servere med frisk salat og kartofler i saltdej.

 

Hvis I er meget kødglade, så lav en porchetta ud over lammekøllen. Det begynder at blive lidt vulgært – men omvendt kan en Påskefrokost fint strække sig over 8-10 timers spisen og snakken rundt om bordet. Og de 360 grader af flæskesvær sidder altså bare lige i skabet.

 

 Ost og sødt skal der også til – og så begynder mætheden givetvis at sænke sig over bordet.

Husk det skal drikkes mange øl og snaps til den fede mad.

Når du dagen derpå vågner med behov for salt og fastfood, så lav din egen shawarma af resterne fra køllen – min opskrift på chilisauce ala shawarma er lige her.

 

God fornøjelse