Rico Nuevo er et af de mest spændende nye projekter i DO Cebreros i Sierra de Gredos, et bjergområde vest for Madrid, som de seneste år har udviklet sig til et af Spaniens (måske verdens) mest interessante steder for terroirdrevet garnacha (grenache) - og sammen med Aseginolaza & Leunda fra Navarra, hvor garnacha også er hoveddruen, så finder du nu noget af verdens allerbedste garnacha-udtryk hos hos!
Projektet blev startet i 2018, men familiens historie i området går flere generationer tilbage. Navnet Rico Nuevo stammer fra Juan Andrés Martín Pérez oldefar Felipe “Rico Nuevo”, der var landmand, kvægavler og vinbonde i Burgohondo. Han producerede vin til både familiens eget forbrug og til salg i lokalområdet – en tradition som familien i dag viderefører.
Familien ejer i dag mere end 30 små parceller omkring Burgohondo, mange med 80–120 år gamle garnacha-stokke. Flere af markerne havde i mange år været opgivet, fordi arbejdet i de stejle bjergmarker er krævende, og området tidligere var relativt ukendt. I takt med at interessen for vinene fra Gredos er vokset, er markerne igen blevet taget i brug.
Vinmarkerne ligger højt i bjergene på granitholdige jorde i et køligt kontinentalt klima. Kombinationen af højde, gamle stokke og magre jorde giver vine med friskhed, mineralitet og stor aromatisk præcision, som i dag er blevet kendetegnet for garnacha fra Gredos.
Alle marker dyrkes økologisk, og vinhuset arbejder aktivt med biodiversitet, levende jord og minimalt forbrug af vand og energi. Rico Nuevo er desuden medlem af Regenerative Viticulture, som arbejder for en mere klimavenlig tilgang til vinbrug.
I kælderen arbejdes der med en udtalt minimal intervention. Vinene gæres spontant med druernes naturlige gær og lagres i brugte fade, cement eller amfora. De klares eller filtreres ikke, så vinene i høj grad afspejler deres oprindelse.
Allerede efter de første årgange vakte projektet international opmærksomhed, og vinmager Juan Andrés Martín Pérez blev i 2021 kåret til Årets Talent på Madrid Fusión, verdens største gastronomiske messe.
Rico Nuevo er i dag et af de projekter, der tydeligst viser, hvorfor Gredos er blevet et af Spaniens mest spændende vinområder med elegante, energiske og terroirdrevne garnacha-vine fra gamle bjergmarker.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.